Otto Morhagen nr. 1 fra højreAfdøde Kjeld Snedker har overdraget en beretning fra en “borger i Sundby” d. 18.august 1995:
OTTO MOHRHAGEN f. 17 JULI 1906.
Otto Mohrhagen kom sammen med sin et par år ældre broder på ferieophold hos gdr. Niels Jensen Friis i Nagelsti Strandby.
De boede i Flensborg, hvorfra i 1918-19 kom en del “Flensborgbørn” her til Danmark på “fedekur” ligesom de vel mere kendte “Wienerbørn”. Niels Friis ville gerne beholde begge drengene som plejebørn. Han var enkemand.
Den ældste ville dog ikke være her, han ville hjem til Tyskland. Han var af den alvorlige ansvarsbevidste type. Men Otto, livlig, glad og udadvendt, blev her som plejebarn, der med tiden skulle arve efter Niels Friis, der var barnløs og
enkemand med husbestyrerinde Kristine Larsen.
Danske skoler blev i en del år oversvømmet med mærker (mærkater), der solgtes til danske skolebørn til fordel for Flensborgbørn og Wienerbørn. Bl. a. nogle trykt som østriske pengesedler med tekst:
Kein Fleisch kein Brot kein Bier
Wir haben nur als Papier.
Niels Friis havde vidtspændende interesser og var straks med på alle de nye maskiner indenfor landbruget. Petroleumsmotor, en af de gamle Holebyere, tærskeværk, selvbinder, osv. det kom jo alt sammen i hans tid. Han “skrev sig på” til telefon og til elektricitet.
Han var den første i Nagelsti, der anskaffede sig et Automobil, en Kaleche-Ford, hvor han måtte lægge kalechen ned for at kunne køre gennem det lavloftede portrum. Den var kun slået op i tilfælde af regnvejr, ellers kørte han altid i åben vogn.
Han havde et righoldigt fotografisk udstyr og lavede selv mørkekammer-arbejdet. Han var ivrig radioamatør og byggede selv sine “radioer”, med hovedtelefoner tilsluttet en stikdåse, så flere personer kunne lytte samtidig. Det var tiden med akkumulatorer og anodebatterier.
Niels Friis lavede sådan et apparatur til lærer Knudsens i Nagelsti skole. De kom jævnligt til en tår aftenkaffe og en sludder hos os og vi hos dem, hvor jeg fik lov til at høre radio hele aftenen med ørevarmerne på.
Friis lærte deres voksne datter at fotografere og lave billeder på “Dagslyspapir”. Jeg har nogle af dem endnu.
Da man fik højttalere til radioerne, fulgte Niels Friis radioens sprogkursus i engelsk og tysk. Desforuden var han biavler, og han var havekyndig og agiterede for frugtavl, især lagde han vægt på at bevare de gamle æble- og pæresorter, der kunne holde sig vinteren over.
Og selvfølgelig var han den første i byen, der fik tractor, en Fordson, som Otto muntrede sig gevaldigt med og blev tractor-ekspert, der jævnligt tilkaldtes, da de øvrige bønder efterhånden også fik tractorer, som de færreste havde forstand på at bruge og især at starte.
Otto Mohrhagen fik lov at være med i alt, hvad han havde lyst til, og han havde en herlig opvækst, rimeligt forkælet af husbestyrerinden, på denne gård, der stod omtrent som den blev bygget i 1820, gammel og mosgroet, hvilket Niels Friis absolut ikke var.
Omend gården var gældfri, ville Otto dog ikke overtage den, han ville ikke være landmand. Niels Friis byggede sig et hus på et hjørne af avlingen og solgte gården 1935 til Hans Peter Tønnesen Lolle fra Gedesby.
Otto Mohrhagen blev gift og bosat i Øster Toreby. Han kørte “Detailvogn” fra Toreby-Andelsmejeri og solgt mælk til husstandene.
De fik kun et barn, en søn,Mogens.
Gravsten på Toreby kirkegård:
Otto Mohrhagen
17-7-1906 – 1O-2-1964
Gudrun Mohrhagen
28-8-1914 – 29-8-1990